Tillykke med dine nye briller!

Vi har udleveret din brille og vi håber at du bliver rigtig glad for den.  Husk at du altid er velkommen til at besøge os hvis den skal rettes til eller hvis der er noget andet vi kan gøre for dig. 

Tilvænningsgaranti

Foruden 2 års reklamationsret, så har du 2 måneders tilvænningsgaranti. Det vil sige at hvis du har problemer med at vænne dig til styrken eller glassene ombytter vi uden beregning.

Få rabat på din næste brille

Du får 200kr hver gang du skaffer os en ny kunde. Udlever ambassadørgavekort til familie, venner eller kollegaer. Du kan få alle dem du vil have!
 
Monkeyglasses-Polish-kit-P3

Vær opmærksom på hvor du lægger brillerne!

Lad aldrig din brille eller solbrille ligge i bilruden! Selvom begge selvfølgelig kan holde til at blive udsat for UV-lys, så kan der blive utrolig varmt, og det kan ødelægge glassene. 

Ligeledes bør de aldrig placeres et sted hvor du, eller andre, kan finde på at sætte eller ligge sig. Heller ikke bare lige kort for at få hænderne fri, det er sådan mange briller bliver ødelagt! Selvom vores stel er i en god kvalitet og de fleste af dem kan holde til at blive rettet ud igen, så er det bedst hvis de ikke bliver bukket og klemt.

Sådan vedligeholder du dine glas og stel.

Vi kan ikke komme udenom at en brille skal gøres ren. Men hvordan gør man det bedst?

Vi anbefaler altid at du kun bruger vores brillerens, og det er jo nemt at sige, men det er fordi vi ved hvad den indeholder. Derved ved vi at den ikke vil skade hverken glas eller stel. Et højt sprit indhold gør nemlig rengøring nemt, men det kan over tid skade både overfladebehandlinger på glas og stel. Ligeledes er varmt vand og opvaskemiddel/håndsæbe, heller ikke en god ide. 

Hvis der er kommet sand eller andet snavs på brillen er det vigtigt at brug lunkent vand, ikke varm eller koldt da det kan skade skel og glas. Vi anbefaler at skylle brillen i en skål.

Hvis du har et stel i acetat (plast) så kan de med tiden blive hvide og matte der hvor de har kontakt med hud og hår. Det er hudsyren der går ind og udtørrer dem, men det er der råd for. Brug lidt olie på et stykke papir og pas på ikke at ramme glas. Lad dem ligge og suge det natten over, så bliver stellet pænt igen! Hvilken slags olie? Helt almindelig madolie eller syrefri olie.

Hvis du har et stel med næsepuder skal de indimellem skiftes. Du vil måske se at de bliver grønne, det er igen hudsyren. Kom ind og få et par nye uden beregning. 

Hold dig opdateret

Tilbud, konkurrencer og lignende.
Scroll til toppen