Vi har undersøgt dit syn
Vores primære formål er at teste dit syn og måle dine styrker med henblik på briller eller kontaktlinser. Dertil laver vi en grundig undersøgelse.
En øjenlæges opgave er derimod at diagnosticere og behandle øjensygdomme. I den synsprøve vi har taget på dig screener vi for øjensygdomme. Det er dog IKKE det samme som en undersøgelse ved øjenlægen.
Vi henviser til en øjenlæge hvis har vi mistanke om at der kunne være noget galt. Hvis du ikke har fået en henvisning, men har bekymringer anbefaler vi, at du alligevel opsøger læge.

Er som sådan ikke en øjensygdom, men “slidtage”. Linsen i øjet bliver med tiden mere og mere uklar, hvilket kan give nedsat syn og dårlig kontrast, samt blændingsgener.
Vi får det alle sammen på et tidspunkt, så længe vi bliver gamle nok. Hvornår det kommer og hvor hurtigt det udvikler sig kommer an på en række faktorer så som; kost, rygning, alder, genetik og mængden af UV-lys man er blevet udsat for. (Husk solbrillen!)
Stæren skal desuden være “moden” nok før man vil begynde på behandling. Mange går rundt med begyndende gråstær som der ikke skal gøres noget ved endnu.
Det behandles med en operation hvor linsen fjernes, og der indsættes en kunstig en af slagsen. Herefter skal man oftest have nye briller, da styrken ændres, men der skal gå 6-8 uger efter operationen.
Også kaldet forhøjet tryk i øjet eller glaukom, er ofte arveligt og derfor bør man går til kontrol ved øjenlægen hvis en eller begge forældre har grønstær.
At screene for grønstær lader vi helt øjenlægen om, da det kræver en særlig ekspertise.
Er en forkortelse af Aldersrelateret Makula Degeneration, også kaldet forkalkning i øjet. Og som navnet antyder er det oftest ældre mennesker der lider af sygdommen. Rygning og UV-lys øger risikoen for udvikling af sygdommen.
AMD giver oftest synsforvrængninger eller huller i synsfeltet, og behandles med injektioner i det pågældende øje.